Er du ved at nå til vejs ende i din medie- og kommunikationsuddannelse? Brænder du efter at bruge din viden i praksis? Så er du måske den studerende, vi mangler i vores marketingafdeling. Vi tilbyder ca. 10 timer om ugen, fordelt på 2-4 dage alt efter, hvordan det kan passes ind i dit studie. I første omgang indtil sommeren 2021.

Vi er en 100% dansk virksomhed, der udvikler og producerer elektronik til styring og regulering af bl.a. ventilation og varmepumper. Vi går meget op i at vores produkter er energioptimerende, så de bidrager mest muligt til den grønne omstilling. Læs mere om os på under om LS Control

Dine opgaver vil primært være:

  • Optage, redigere og tekste film, vi benytter Filmora9
    • Instruktionsfilm
    • Produkt profilfilm (den levende brochure)
    • Teasers til brug på LinkedIN

Vi forestiller os, at du som studerende på en medie- og kommunikationslinje har et godt kendskab til indfaldsvinkler på de forskellige filmtyper samt måske idéer indenfor SoMe profilering (Vi benytter udelukkende LinkedIn, da vi er ren B2B, men måske kan du peppe os lidt op).

Har du også kendskab til SEO, er det et plus, da vores hjemmeside også godt kunne trænge til en overhaling.

I det daglige kommer du til at rapportere til Marketing koordinator Dorthe Frøstrup, mens dine nærmeste kolleger vil være hele salgsafdelingen på 6 personer, som du kan spare med i løsningen af de mere tekniske aspekter af vores forretning.

Lyder det som noget for dig, så send en mail til job@lscontrol.dk mærket: Studiejob. Fortæl lidt om dig selv, hvorfor du synes, vi lyder som noget for dig, og hvor langt du er i din uddannelse.

Vær opmærksom på, at vi ligger i Gelsted, Herlufmagle, og jobbet indebærer fremmøde på virksomheden i arbejdstiden.

Opslaget tages ned, når vi har fundet det rette match med os.