I maj 2018 har LS Control A/S doneret brugte maskiner og komponenter til et nyt liv hos HYTEK i Aalborg. HYTEK tilbyder rådgivning, analyser og kurser til elektronikindustrien, og de kører bl.a. kurser for AMU Nordjylland i Aalborg. Læs mere på AMU Nordjyllands hjemmeside her.

Konsulent Per Nissen fra HYTEK ved afhentning af
materiellet hos LS Control A/S i Gelsted på Sjælland

 

Maskinerne med tilbehør skal bruges i HYTEKs to produktionslinjer, som bl.a. bruges af elever der er på AMU-kursus indenfor maskinoperatør, montage- og loddeteknik, komponentkendskab, box-building med videre. Hver linje vil herefter bestå af en Topaz eller Orion som Chip shooter og en Eclipse som Fine placer.

Det betyder meget for HYTEK at have fået disse maskiner, da eleverne får mulighed for selv at betjene maskinerne og samtidig se, hvad det er der sker, da produktionslinjen ikke går for stærkt til, at de kan følge med.

Inden maskinerne bliver monteret i produktionslinjerne, er der dog lige svendeprøver på elektronikreparatør-uddannelsen på EUD i uge 25, der skal klares.

Maskinernes foreløbige placering hos HYTEK inden de
monteres endeligt i produktionslinjerne