LS Control logo

Kundeportal

Indgang til LS Control A/S

Vores team af ordrebehandlere, salgsadministration, key account managers og teknisk support er klar til at modtage dig, uanset om du henvender dig på mail eller telefon. Den daglige kontakt varetages ofte af salgsadministration og ordrebehandler, der koordinerer leveringsønsker med Produktionen og udsender ordrebekræftelser med mere. Det er også salgsadministrationen, du har kontakt til, hvis du ønsker at returnere eller reklamere over et produkt.

Teknisk Support

Hvis du har spørgsmål omkring valg eller anvendelse af vores produkter, vil du blive viderestillet til vores tekniske support. Her kan du udover at få vejledning i valg af produkt også få vejledning, hvis installationen driller.

Key Account Managers

Vores Key Account Managers varetager alle større kundeaftaler i forhold til leveringsaftaler, priser, rabatter og betalingsbetingelser. Det er også dem, der præsenterer nye standardprodukter til grossistmarkedet og aftaler lagerstørrelser mv.

Er du fabrikant og  går med overvejelser om at få udviklet elektronik til et nyt produkt, vil du få tilknyttet den Key Account Manager, der har specialiseret viden om præcis den type elektronik, du skal bruge i dit produkt, og som du overvejer at få udviklet. Din Key Account Manager er din kontaktperson i LS Control og kan rådgive dig om teknologivalg samt være bindeleddet til vores udviklingsafdeling og produktion. Key Account Manageren vil i tæt samarbejde med udviklings- og produktionsafdelingen sikre, at du oplever en hurtig og enkel udviklingsproces med en efterfølgende optimal produktion til en konkurrencedygtig pris. Ønsker du at få udført EMC tests eller f.eks. prætest af compliance for dit færdige produkt, vil din Key-Account Manager være bindeleddet til Testafdelingen.

Når udviklingsarbejdet er veloverstået og produktionen sat i drift vil din Key Account Manager fortsat være din kontakt i LS Control og sikre, at du fortsat oplever en problemfri produktion af dit produkt samt høj leveringssikkerhed. Din Key Account Manager vil også være din kontakt ved eventuelle senere opgraderinger af dit produkt eller omdesign, hvis der  opstår optimeringsmuligheder, eller leveringsproblemer med rå-komponenter til produktion af dit elektronikprodukt.

Kontakt os allerede i dag. Vi glæder os til at bistå dig med din henvendelse.