Betjeningspanel i slankt og minimalistisk design

Betjeningspanel i slankt og minimalistisk design

Betjeningspanel i slankt og minimalistisk design

Til produkter og systemer, hvor brugerens adgang til indstillinger og justeringer ønskes begrænset, har vi udviklet et slankt og diskret touch-betjeningspanel.

Et betjeningspanel har den fordel, at det kun giver adgang til et begrænset antal funktioner, hvilket gør det muligt at vælge præcist, hvilke betjeningsmuligheder, der er tilgængelige for brugeren. Udvidede og komplekse indstillinger kan gemmes væk i en app eller tilgås online via en PC. I visse tilfælde kan det være en fordel at begrænse brugerens mulighed for justering.

Hardwaren er fuldt udviklet, hvilket muliggør en hurtig lancering af et specialdesignet betjeningspanel.

Tilpasningsbare touch-kontakter og LED-indikatorer

Betjeningspanelet kan konfigureres med op til seks touch-følsomme knapper. Derudover har det 15 foruddefinerede pladser til placering af op til 15 LED’er i valgfri farver, for visuel feedback på indstillingerne.

Når touch-knapperne og LED-placeringerne er defineret, skal betjeningspanelet forsynes med en frontfolie i dit design. Her kan der vælges mellem alle RAL-farver og indsættes logoer. Hvis du ikke har din egen designer, hjælper vi gerne med design og layout.

Diskret vægmonteret integration

Det minimalistiske design er baseret på undersøgelser, der viser, at slutbrugere foretrækker vægmonterede produkter, der er så neutrale som muligt.

Derfor er betjeningspanelet designet til planforsænket vægmontering i en standard EU-vægdåse, hvilket sikrer et meget diskret udseende. Hvis planforsænket montering ikke er mulig, kan panelet monteres på væggen ved hjælp af det medfølgende vægbeslag.

Tekniske specifikationer

  • Størrelse: 80×80×10 mm
  • Forsyning: 24V DC
  • Processor: STM32H5 32-bit ARM Cortex M33 MCU, 250 MHz
  • Flash-hukommelse: 2MB – Kan bruges til implementering af forskellige online services såsom MQTT
  • Kommunikationsprotokol: Modbus
  • Yderligere interfaces: Bluetooth og WiFi, placeret forrest i panelet for optimal trådløs signalstyrke

Dette betjeningspanel kombinerer elegance, enkelhed og effektivitet og er ideelt til applikationer, hvor et diskret, men funktionelt interface ønskes.