LS Control logo

LS Config App

LS Config App

Én app til alt - fra indregulering og service til brugerbetjening

LS Config app er en LS Control udviklet app, der som en kamæleon skifter farve og logo alt efter hvilket fabrikant produkt, den bruges til. Det betyder, at du som fabrikant kan tilpasse app’en med præcis de farver, stil, menupunkter, værdier mv., du ønsker dit produkt skal vises med.

Det er dog den mindste af LS Config Apps mange features. Med LS Config får du nemlig både en app til brugerbetjening og en app, der hjælper installatøren ved både set-up og senere service af produktet. Én app erstatter dermed en skov af forskellige apps, der har hver sin funktion og selvstændige vedligehold. Da LS Config i sin grundkonstruktion ejes af LS Control, er det vores ansvar at sikre, at app’en altid er i overensstemmelse med krav fra både Google og Apple. Vedligeholdelsesomkostningerne bliver dermed minimale for dig, da du kun ejer en lille del af app’en og dermed kun en mindre del af vedligeholdelsesomkostningerne.

Vi sikrer, udover vedligehold også løbende opdateringer og funktionsudvidelser, der uden besvær for brugeren løbende stilles til rådighed. LS Config er nemlig en datadreven app, så enhver ændring i logo, farver og funktionalitet opdateres med det samme i app’en uden at app’en skal geninstalleres for at få nyeste version.

Hvordan virker LS Config app?

LS Config app benytter Bluetooth når et produkt forbindes til app’en. Helt enkelt åbnes LS Config app og QR-koden på produktet scannes. LS Config app vil så via WiFi eller GSM-net hente produktprofilen, via bluetooth connecte til produktet og dernæst vise brugermenuen for produktet. Det er dig, som produktfabrikant, der definere brugermenuen og hvilke tilladelser og adgange brugeren skal have.

Servicetekniker menu

Om ønsket er det muligt at “gemme” servicetekniker menuen bag et login eller password. På den måde kan man sikre, at kun autoriserede personer får adgang til at indstille og justere mere komplekse og vitale indstillinger på produktet. Det er fortsat dig, som kunde, der vælger menuer, set-punkter, grafer mv., der ønskes vist i ConfigApp.

LS Config app film

Vi har lavet en lille film, der viser en smule af muligheder og skærmbilleder i LS Config app. Klik på skærmen og se filmen.

Start Screen LS Config