Styring til varmt brugsvand i fjernvarme units

Styring til varmt brugsvand i fjernvarme units

Styring til varmt brugsvand i fjernvarme units

Optimering af ressourceforbrug

Fjernvarme og fjernvarmeunits gennemgår en konstant forbedring med fokus på optimering af ressourceforbrug. Størrelsen på en fjernvarmeunit har også betydning for slutbrugeren, der som oftest ønsker en kompakt unit, der ikke optager meget plads.

Ved brug af hurtige ventilmotorer samt præcise flow- og temperaturmålinger er det ofte muligt at reducere eller helt undvære buffer- eller vandtanke. Det mindsker både ressourceforbruget i produktionen af fjernvarmeunitten og giver mulighed for et mere kompakt og elegant design.

Krav til styringen

Denne type løsninger stiller en række krav til styringen. Styringen bør placeres præcis dér, hvor måling og regulering skal foretages. Når styringen placeres tæt på komponenterne i enheden, sikres det, at mikroprocessorerne kan arbejde med høj hastighed og opløsning, hvilket muliggør mere præcis og effektiv regulering.

Vi har solid erfaring inden for dette område, hvor deltagelse i forskellige projekter med omfattende og lange testforløb har resulteret i de absolut bedste resultater. Et eksempel er en kompakt styring, der er ideel til regulering af varmt brugsvand i boliger tilsluttet fjernvarme. Når den installeres i et kompakt anlæg, sikrer den en stabil og behagelig vandtemperatur uden risiko for skoldning.

Avanceret styring og energioptimering

Denne lille og kompakte styring fungerer grundlæggende som en hurtig og præcis stepmotor-controller, der er baseret på nøjagtige flow- og temperaturmålere. Softwaren indeholder velafprøvede og avancerede reguleringsalgoritmer, der sikrer den nødvendige præcision, som denne type styring kræver.

Styringen tilpasser sig desuden forskellige belastningscyklusser og optimerer energiforbruget via standby-tilstande eller forudprogrammerede sparefunktioner, hvilket forbedrer driftsøkonomien for varmt brugsvand.

Fleksible kommunikationsinterfaces

Som standard benytter styringen ModBus som interface. Hvis du har en anden foretrukken kommunikationsprotokol, såsom I2C, CAN-Bus eller andre gængse bussystemer til intern kommunikation mellem produkter, kan styringen også leveres med disse interfaces.