Nogle gange er det svært eller næsten umuligt at trække ledninger til sensorer. I de tilfælde er trådløse sensorer løsningen.
Dette trådløse sensor system består af en eller flere trådløse sensorer og en receiver, der tilsluttes anlægget med enten ModBus eller 0-10V signal. Ved valg af 0-10V er det dog kun muligt at tilslutte 1 sensor til receiveren.
Da det kan være forskelligt, hvad der ønskes reguleret på, er det muligt at kombinere op til 3 forskellige måleenheder i en sensor. De forskellige måleenheder, der kan kombineres er fugt, temperatur, CO2 og VOC.
På fronten af sensoren ses en rød lysdiode. Lysdioden blinker kort 2 gange ved når tilslutning til receiver er etableret. Ved lavt batteri blinker lysdioden kort med 5-10 sekunders mellemrum.
De trådløse sensorer forsynes af 3 stk. 1,5V alkaline batterier, størrelse AA og har lang batterilevetid på 3-4 år, før batteriskift er nødvendigt.
Receiveren skal placeres ved siden af eller på det regulerende anlæg for at have de bedst mulige signalforhold, da de fleste anlæg er bygget ind i et metalkabinet, der blokerer for det trådløse signal.
Receiveren kan kommunikere med anlægget ved hjælp af 0-10V signal eller ModBus. Benyttes 0-10V signal er det kun muligt at tilslutte 1 sensor til receiveren, hvorimod der kan tilsluttes 16 sensorer i netværk, når der benyttes ModBus. Når flere sensorer tilsluttes vælges sensorens nummer i netværket ved hjælp af dipswitche under låget på de enkelte sensorer.
Since 1969 we have delivered electronic controllers and regulators to quality-conscious companies.
Modtag vigtig information om produkter, der sender dig foran konkurrenterne, markedet, teknik og meget andet- Helt gratis og kun ca 4-6 gange om året.
LS Control A/S | Copyright © 2022 All rights reserved.