Vi kombinerer mere end 55 års erfaring med ny teknologi, energieffektivitet og ansvarlig produktion, når vi udvikler og producerer elektroniske styringer – primært til ventilation og varmegenvinding. Vi er OEM-leverandør til kunder i Europa og har også vores eget produktprogram.
Læs mere om os
Vi søger en indkøber til vores indkøbs-, produktions- og logistikteam. Du sikrer, at komponenter og data er på plads, så produktionen kan køre stabilt og planmæssigt. Du arbejder struktureret, følger ting til dørs og trives i samspillet mellem indkøb, logistik og produktion.
Dine opgaver
- Disponering og indkøb af elektronikkomponenter m.m. til produktionen
- Sikre tilgængelige komponenter til produktionen vha. indkøbsforslag og forecasts
- Opfølgning på leverancer, ordrebekræftelser, priser og afvigelser
- Vedligehold af stamdata (MOQ, lead time m.m.) i ERP/IT-system
- Tæt samarbejde med andre funktioner i virksomheden (lager, produktion, PTA og udvikling)
- Bidrage til leveringssikkerhed, kvalitet og løbende forbedringer (ISO 9001/14001)
Det forestiller vi os om dig
- Du har erfaring med indkøb/disponering i en produktionsvirksomhed (gerne elektronik/el)
- Du er stærk i struktur og opfølgning – og kan håndtere mange parallelle opgaver
- Du arbejder hjemmevant i ERP og Office (vi bruger C5MPS og snart Monitor ERP)
- Du kommunikerer klart på dansk og engelsk og er god til tal
- Du er ikke bange for at udfordre vanetænkning og udfordrer gerne leverandøren for at få den bedste pris og kvalitet
Det får du hos os
- En uformel hverdag i åbent kontormiljø og tæt samarbejde med hjælpsomme kolleger
- Fuldtidsstilling, flextid og en lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
- Et alsidigt job med ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg
- Et arbejde on-site i Gelsted med ingen eller meget lidt rejseaktivitet
Er du klar til næste skridt i din karriere?
Vi indkalder løbende til samtaler. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Send dit CV og et par ord om dig selv gennem JobIndex QuickApply, eller send det i en mail til job@lscontrol.dk med emnet ‘Indkøber’. Har du spørgsmål, så kontakt produktions- og kvalitetschef Jens-Erik Hegelund på tlf. 5550 5575.