LS Control logo

AHU og Varmepumpe fabrikanter

Vi har et stort erfaringsgrundlag at trække på, når det kommer til luft-til-vand varmepumper til fremstilling af brugsvand i boliger og ventilationsanlæg med og uden integreret varmepumpe, kryds-eller rotationsveksle

Air Handling Units (AHU) / Ventilationsanlæg

Vi har stor erfaring med alle former for ventilationsanlæg. Fra mindre ét rums ventilationssystem til større Air Handling Units og kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige styring til dit anlæg. Ofte kræver det tilpasning af en af vores standardstyringer at optimere dit ventilationsanlæg til at yde maksimalt.

Vores erfaring spænder fra bredt over enkle ventilationsanlæg til ventilationsanlæg med krydsveksler, rotorveksler eller indbygget varmepumpe.

Kontakt os for en snak om, hvordan du får dit ventilationsanlæg til at yde mest muligt med mindst mulig energitilførsel.

Varmepumper

Vores spidskompetencer indenfor elektronik og styringsplatforme til varmepumper er luft-til-vand varmepumper med en kompressorstørrelse op til 7,5KW eller en køle/varme effekt i niveau 25KW. Her er vi specialister i high-end performance, hvor høj COP-værdi og høj kvalitet er et mål.

Styringsplatforme til varmepumper er altid kundespecifikke i et vist omfang, så tal med vores specialister. Vi har erfaring med alle tekniske udgaver og dækker alt fra on-off systemer med skarpe priskrav til høj-komplekse systemer med op til 4 E-ventiler i optimeret drift, der minder om det, der også kaldes SuperHeat funktion. Og altid optimeret for at opnå højest mulige virkningsgrad. Mangler du den helt rigtige frekvensomformer til dit varmepumpeprodukt, så kan vores specialister i Power engineering hjælpe dig – formentlig har vi allerede en standard, der blot skal tilpasses.

Endelig kan vi også hjælpe dig med en lang række andre tilbehørsdele til din varmepumpe. E.g. ventiler, følere og kompressorer.

IoT

Uanset om du søger efter styringsplatforme til AHU eller varmepumper, så har vi en færdig IoT pakke med både app og flådestyring, der med ganske få tilpasninger kan gøres til ”dit” system. Det giver dig et fordelagtigt forspring i at få netop dit produkt på markedet.

Se også hvilke andre brancher vi beskæftiger os med.